Varsling af prisstigning på varmen fra d. 1/1 2023

25. november 2022

Varsling af prisstigning på varmen fra d. 1/1 2023

Heldigvis bliver konsekvenserne ikke så voldsomme som man måske kunne frygte.

Men det betyder ikke, at vi undgår at blive berørt af de stigende priser på både el og flis.

Vi ser ind i stigninger på specielt skovflisen, som er vores hovedbrændsel. Kombineret med de høje elpriser vi ser i øjeblikket, har vi valgt allerede nu at regne på budgettet for 2023 og varsler derfor en stigning i varmeprisen fra og med 1. januar 2023.

Prisen stiger fra de nuværende kr. 450 pr. MWh til kr. 495 pr. MWh (priserne er inkl. moms). Det er kun MWh prisen der stiger, de resterende bidrag er uændrede.

Hvad betyder sådan en stigning for den enkelte husstand?

Når man taler varmepris og sammenligning af disse plejer man at regne på et såkaldt ’Standardhus’. Det er er et hus på 130 m² med et forbrug på 18,1 MWh årligt.

Med den nuværende pris koster det kr. 11.956,00 at opvarme et standardhus og med den nye pris vil det komme til at koste kr. 12.770,50 årligt.

Altså en stigning på 6,3% svarende til kr. 814,50 om året eller kr. 67,88 pr. måned.

Vil du følge med i dit forbrug, så husk at du har adgang til dine data via vores selvbetjeningsportal eForsyning.

Du kan både hente den som app eller logge på i øverste højre hjørne her på hjemmesiden.