Udskiftning af gamle målere i Aabybro

3. februar 2025

Kalenderen siger allerede februar - hvilket betyder at det nye år er i fuld gang. Det samme er vi her på værket. 
En masse nye projekter starter så småt op her i Aabybro.

Vi har tidligere nævnt, at vi som noget af det første i år, går i gang med at udskifte gamle målere her i Aabybro.
På den måde kan vi sikre at alle får en korrekt dagsaflæsning i E-Forsyningen. 
Hvis du endnu ikke ved hvad E-Forsyningen er, så kan vi fortælle at det er en hjemmeside/app du kan tilgå via vores hjemmeside "www.aafv.dk" eller via mobiltelefonen. For at logge ind skal du bruge dit forbrugernummer og en adgangskode.
Hvis du ikke kender til dit forbrugernummer samt kode, kan du kontakte os på mail, og få den tilsendt.
I E-Forsyningen kan du følge dit daglige forbrug, opdatere dine personlige data som f.eks.. telefonnummer og mail. Det er også her du finder alle dine dokumenter.

I forbindelse med udskiftningen af målerne i Aabybro, har vi hyret Nørhalne VVS til opgaven.
Det er dem der løbende vil kontakte de adresser der har en måler som trænger til at blive udskiftet.
Det er derfor vigtigt at I holder jeres data opdateret i vores system, så Nørhalne VVS kan komme i kontakt med jer og få aftalt en tid.
Ydermere er det er vigtigt at fortælle, at servicen selvfølgelig er helt uden beregning.

Vi håber på at være færdig med "projekt udskiftning af målere" i løbet af 2025.

//