Aabybro Fjernvarmes ledningsoplysninger

Se, hvor vores rør ligger

 

Kort over vores ledninger

 

Vi har over 80 km. fjernvarmerør, som er gravet ned under byen.

Se, kortet over vores ledningsnet på ledningsportal.dk

Skal du grave?


Private og virksomheder kan finde oplysninger på LER.DK. Hvis du skal grave i nærheden af vores ledningsnet, skal du bestille ledningsoplysninger.

 

Om Ledningsejerregistret

 

LER – Ledningsejerregistret – indeholder oplysninger om personer og virksomheder, som ejer ledninger i den danske undergrund. Herudover indeholder LER oplysninger om placeringen af ledningerne.

Formålet med LER er at undgå graveskader. Inden man skal grave erhvervsmæssigt, skal man slå op i LER for at hente oplysninger om ledningernes ejer og placering. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark.

Ved at kontakte ejerne og få præcise oplysninger om ledningernes placering kan vi undgå, at ledninger bliver gravet over. Ledningsejerne skal i LER registrere de arealer, hvor de har ledninger. Ledningsejerne har selv ansvaret for, at LER indeholder de korrekte oplysninger.

Entreprenører, bygherrer, offentlige myndigheder og andre, som erhvervsmæssigt graver i jorden, har pligt til at tjekke registret.